Ulykke ved Bredsten. 31/08-2003.

27-årig dræbt i trafikulykke vest for Vejle

En 27-årig mand fra Mors mistede i går livet ved en trafikulykke på Billundvejen, vest for Vejle. Ulykken skete kort efter klokken halv seks i nærheden af Bredsten, hvor manden af ukendte årsager kørte over i den forkerte vejbane. Efter at have ramt et autoværn fortsatte han ud over en jordvold. Han blev slynget ud af bilen og kort efter fundet død af politiet. I forbindelse med ulykken efterlyser Vejle Politi mandens hund, som også var med i bilen. Det er en etårig, sort labrador-lignende krydsning. Den har hvidt bryst i delvist hvide poter. Og den bærer halsbånd med en kæde. Vejle Politi kan kontaktes på telefon 76 43 14 48. Kilde:Radio VLR i Vejle
Denne side er en del af www.112alarm.dk