Knivstikkeri

På Vejles banegårdsplads

22/08-2007. Kl. 15.00.


Knivstikkeri på Vejles banegårdsplads
Et skænderi på Banegårdspladsen i Vejle udviklede sig i eftermiddag til knivstikkeri.
Foreløbig er politiet meget fåmælt om sagen. Men et vidne fortæller til Radio VLR,
at to udenlandske mænd var oppe at skændes, mens en tredje forsøgte at lægge sig imellem.
Til sidst trak den ene mand en kniv og stak den anden. Tilsyneladende flere gange.
Og tilsyneladende blandt andet i halsen. Manden blødte voldsomt, mens skænderiet og
tumulten kortvarigt fortsatte. Det betød blandt andet, at der kom blodspor på flere
parkerede biler på pladsen. Til sidst sprang gerningsmanden ind i en bil og forsvandt,
mens offeret og den tredje mand kørte væk i en anden bil. Banegårdspladsen blev
derefter afspærret af politiet i nogen tid. Offeret kom på
sygehuset og er udenfor livsfare.
Kilde : www.vlr.dk

23/08-2007.

Mand knivstukket på Banegårdspladsen i Vejle
Et skænderi på Banegårdspladsen i Vejle mellem to mænd udviklede sig i går eftermiddag
til knivstikkeri. Det gik ud over en 35-årig mand, som såret af flere stik blev indlagt
på Vejle Sygehus, men han er uden for livsfare. Manden blødte ifølge vidner voldsomt,
hvilket blandt andet betød, at der kom blodspor på flere parkerede biler på pladsen.
Efter overfaldet sprang gerningsmanden ind i en bil og forsvandt. Det er en 50-årig
lokal mand, som politiet stadig ikke har pågrebet. Det er endnu ikke kommet frem, hvad
der var årsag til uoverensstemmelsen mellem de to mænd. Men et øjenvidne fortæller,
at det så ud til at være et gammelt regnskab, der skulle gøres op.
Kilde : www.vlr.dk

Fredag den 24. august 2007.

50-årig knivstikker har meldt sig selv til politiet i Vejle
Den 50-årige mand fra Vejle, der i halvandet døgn har været eftersøgt for knivstikkeri,
meldte sig i morges selv til politiet. Onsdag eftermiddag stak den 50-årige på Vejle
Banegaqårdsplads en 35-årig bekendt i og omkring halsen med en kniv. Stikkene ramte tæt
på pulsåren, så ofret er heldig med at være sluppet med livet i behold. De to mænd havde
tilsyneladende et gammelt regnskab, der skulle gøres op. Om de havde aftalt at mødes på
banegården eller tilfældigt stødte ind i hinanden ved politiet ikke endnu. "Vi er i gang
med at afhøre den 50-årige. Og han fremstilles i grundlovsforhør ved middagstid i dag",
fortæller Søren Søndergaard fra kriminalpolitiet i Vejle. Han tilføjer, at sigtelsen mod
manden sandsynligvis kommer til at lyde på forsøg på manddrab.
Det kan dog også blive ændret til grov vold.
Kilde : www.vlr.dk



Denne side er en del af www.112alarm.dk