Brand i Etageejendom.

Vedelsgade 37 i Vejle.

29/01-2009. Kl. 01.00.


Kl. 01:00 Fik Vejle brandvæsen melding om Brand i Etageejendom.
Branden var startet i en pizza forretning men nåde ikke at
brede sig til mere inden brandvæsnet havde styr på den.
Politiet havde nok at se til fordi der var mange beboere som
skulle evakueres fra deres lejligheder og ned på gade i sikkerhed.
Der blev kaldt 2 ambulancer men inden personer kom noget til ved branden.
Dog måtte Vejle Brandvæsen hente en lille familie og deres fugl ned
med liften fra 3 sal som ikke kunne komme ud for røg på opgangen.


Vejle 29.01.2009.
En 21-årig mand fra Vejle blev i eftermiddag anholdt og sigtet for at
have påsat branden på pizzeriaet Casablanca i Vedelsgade i nat.
Branden var så voldsom, at beboerne ovenpå pizzeriaet måtte evakueres.
Mest dramatisk var det, at en mor og hendes to børn blev reddet ud fra
tredje sal ved hjælp af brandvæsnets stiger. Branden havde udviklet så
meget røg, at det var umuligt for den lille familie at komme ned ad trappen.
Politiet fik hurtigt mistanke om, at branden var påsat.
"Da vi ankom til brandstedet i nat, var der aflistet en rude
ind til pizzeriaet. Det indikerede, at der havde været nogen inde,
hvor branden er opstået", siger efterforskningsleder
Søren Søndergaard fra Sydøstjyllands Politi.
Den 21-årige, der tidligere er dømt for brandstiftelse,
fremstilles i grundlovsforhør ved retten i Kolding i morgen.
"Det er naturligvis en skærpende omstændighed, at der var beboere i bygningen.
Det er en meget grov forbrydelse", siger Søren Søndergaard.
Kilde : VLR.DK


Vejle 30.01.2009 kl. 14:06.
En 21-årig mand fra Vejle blev i dag i et grundlovsforhør ved retten i Kolding
varetægtsfængslet i fire uger for indbrud og ildpåsættelse mod
pizzeriaet Casablanca i Vedelsgade i Vejle natten til i går.
Den 21-årige, der beskrives som en narkomantype, erkendte indbrud,
men nægtede at have sat ild til stedet. Politiet fik hurtigt mistanke om,
at branden var påsat, og reagerede hurtigt. Beboere i lejlighederne ovenpå
restauranten blev evakueret. Og flere var på et tidsounkt i livsfare.
Derfor betegner politiet det som en ekstra grov forbrydelse.
Det var angiveligt tilfældigt, at vejlenseren havde valgt
pizzeriaet som mål for indbrud. Han har tidligere været afhørt,
men ikke dømt, for brandstiftelse.
Kilde : VLR.DK


Vejle 20.01.2010 kl. 15:43.
Den 22-årige Nicky Johannes Boysen fra Vejle skal tre år bag tremmer for tre
pyromanbrande i Vejle. Den ene kunne have kostet beboerne ovenpå restaurant
Casablanca livet, hvis brandvæsenet og politiet ikke havde handlet hurtigt og
fik folk reddet ud fra deres lejligheder. Det kom frem i retten i Kolding i dag.
Nicky Johannes Boysen modtog dommen på stedet. Han har siddet varetægtsfængslet
siden den seneste brand i januar 2009. Den unge mand startede allerede i august
2008 de første brande på Vardevej. Først tændte han ild til et skur, og derefter
til en knallert få huse derfra. Sidstnævnte kunne være endt helt galt,
da knallerten var parkeret under en altan, og flammerne var meterhøje.
Anden brand startede han efter et indbrud på restaurant Casablanca i
Vedelsgade i Vejle den 29. januar 2009. Her satte han sandsynligvis ild til en
bunke papirer, som han smed oven på et vitrineskab og stak af.
Han blev anholdt og mistænkt for at stå bag de første to brande,
men blev løsladt mens efterforskningen stod på. Ved Casablanca-branden fem måneder
efter, blev han filmet, mens han stod på fortovet og så på flammerne og drak en øl.
Nicky Johannes Boysen har forklaret, at han, siden har var 17 år, har haft et heroinmisbrug,
og at ikke husker meget fra den periode. Han skulle dog være clean nu.
Kilde : www.vejleamtsfolkeblad.dk




Denne side er en del af www.112alarm.dk