51-årig reddet ud efter at have røget i sengen.

25/07-2003. Kl 8,02.

En 51-årig mand blev i morges reddet ud af sin brændende lejlighed på Askevænget i Vejle. Branden opstod, fordi den 51-årige havde røget i sengen. En ung mand, der bor over den 51-årige i beboelsesjendommen, kravlede resolut ind ad et åbentstående vindue i stuelejligheden og forsøgte at redde manden ud. Det lykkedes i andet forsøg, da en politibetjent var kommet til. Redningsmanden er i øvrigt søn af indsatslederen hos Vejle Brandvæsen, Freddy Olesen, skriver Vejle Amts Folkeblad. Røgdykkere fra Vejle Brandvæsen fik hurtigt slukket ilden i madrassen. Ved branden blev stuelejligheden ødelagt, mens beboelsesopgangen blev sodet til af røgen. Der er i øvrigt ikke nogen røgalarm i ejendommen. Kilde:Radio VLR i Vejle
Foto : SCBN.
Denne side er en del af www.112alarm.dk