Politistyrke fandt militær ammunition i lejlighed .

i Vejle. 18-05-2003.

En pistolattrap fik i går Vejle Politi til at sende en styrke til boligkvarteret på Ellevang i det sydlige Vejle. En mand var set med en pistol i bukselinningen. Politiet sendte otte mand til stedet med skudsikre veste, pistoler og geværer til at skyde gas ind gennem mandens vinduer. Da lejligheden var omringet, lykkedes det dog at tale manden og en kammerat ud, hvorefter de overgav sig uden yderligere dramatik. Det viste sig efterfølgende, at pistolen var en seksløber-attrap. Men der viste sig alligevel at være god grund til at undersøge stedet. For i mandens lejlighed fandt politiet blandt andet noget hash, samt en springkniv og en del ulovlig ammunition til kraftige, militære maskingeværer. Lejlighedens indehaver, der bliver 30 år i dag, sigtes nu for de ulovlige besiddelser. Hans 24-årige kammerat er blevet løsladt igen.Kilde:Radio VLR i Vejle
Foto er ikke så gode... Desværre.... De er fra mit DV Vidiokamera....
Denne side er en del af www.112alarm.dk