Politi skød tåregas gennem ruder til

tom lejlighed i Gormsgade i Vejle.

06/02-2005. Ca. Kl 19.40.

Vejle Politi skød i går flere gaspatroner ind gennem ruderne til en lejlighed i Gormsgade for at gasse dens beboer, en 38-årig mand, ud. Men det viste sig, at han ikke var hjemme. Mandens ekskæreste havde tidligere på dagen anmeldt, at han havde truet hende med et oversavet jagtgevær. En specialstyrke rykkede ud og forsøgte at råbe manden op. Det manglende svar kunne betyde, at manden havde forskanset sig til et skyderi, og derfor tog betjentene ingen chancer. Gaspatronerne blev derefter taget i brug. Senere på dagen meldte den 38-årige sig selv på politigården i Horsens. Han blev i eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør - sigtet for trusler på livet samt ulovlig våbenbesiddelse. Retten valgte at løslade ham, hvilket anklagemyndigheden har kæret til Landsretten. Klide : VLR
Beklader de dårlig billeder:
Denne side er en del af www.112alarm.dk