Største miljøuheld med en lastbil.

Ringstupvej 2, ca. 4 km. syd for Isenvad .

03/04-2005. Kl. 12.51


Søndag d. 3. april kl. 12.51 indlød alarmen på færdselsuheld med lastbil på Ringstupvej 2, ca. 4 km. syd for Isenvad (Det var faktisk 100 m. inde i Nørre Snede Kommune). Første supplerende melding i køretøjet lød på ca. 800 l. diesel i vejgrøften. anden supplerende melding lød på nu ca. 8000 l. i vejgrøften. Ved ankomst finder man ud af, at det er en blanding af diesel og benzin. Så man etablerede skumslange og sikringsslange og får lekagerne stoppet og får kaldt den nødvendige assistance. Da man skal til at opsamle væsken i vejgrøften er det hele væk. (ca. 10 min.) Så hurtigt sev det i jorden. ( føj for dælen) Vognmanden stiller med to køretøjer til tømning af de resterende tankrum. Da man er færdige med det, er miljøvagten fra Vejle Amt ankommet og får beskeden, at der er ca. 16000 l. væk. Han så helt mærklig i ansigtet. Hele redningsaktionen foregik med yderst forsigtighed p.g.a. brandfaren. Der blev brugt ca. 250 l. skumvæske. Chaufføren var heldigvis kun kommet lettere til skade. Alt i alt tog det ca. 12 timer.

Foto : Jesper B.
Denne side er en del af www.112alarm.dk