Brand i Hus.

Elbækvej i Børkop.

15-03-2006. Ca. 13.24.


Hus i Børkop brændte ned til grunden
Et hus på Elbækvej i Børkop brændte i eftermiddag ned til grunden. Brandvæsenet fik alarmen kort før klokken 13:30. Den mandlige beboer i huset var lige taget ud for at handle, og der var derfor ingen personer hjemme, da branden brød ud. Nogle naboer fik reddet en kat og nogle fugle ud af huset. Brandvæsenet i Børkop og Fredericia fik assistance fra kollegerne i Vejle til slukningsarbejdet. Det er endnu for tidligt at sige noget om årsagen til, at branden opstod. Det skal politiets teknikere undersøge nærmere i morgen.
Kilde : www.vlr.dk


Denne side er en del af www.112alarm.dk