En ældre dame slået ned.

Vardevej i Vejle.

20/04-2006. Ca. Kl. 16:33.

88-årig kvinde kvæstet ved tasketyveri i Vejle
En gammel dame på 88 år kom i går alvorligt til skade i forbindelse med et tasketyveri på Vardevej i Vejle.
Ved 16:30-tiden blev hun skubbet omkuld af to knallertkørere, der samtidig rev tasken ud af hendes hånd.
I faldet brækkede den 88-årige næsen, knækkede en fortand, kvæstede sin ene hånd og fik hudafskrabninger.
Hun er indlagt på Vejle Sygehus til behandling. Tasketyveriet var det tredje i Vejle i går.
Tidligere på eftermiddagen gik det ud over en 86-årig kvinde på Kristian Jensensvej
og en 50-årig kvinde på Gammel Jellingvej. Ingen af de to kom fysisk noget til.
Kriminalpolitiet har siden fundet frem til, at to 14-årige drenge står bag.
Den ene er pågrebet, mens politiet stadig leder efter den anden. Begge er kendinge af politiet.
Da de er under den kriminelle lavalder, er de sociale myndigheder blevet kontaktet,
oplyser Søren Søndergaard fra kriminalpolitiet.
"Vi ser naturligvis med stor alvor på disse sager", tilføjer han.

Klide : VLR


Denne side er en del af www.112alarm.dk