Guldhornene stjålet

fra udstilling i Jelling.

17/09-2007. Kl. 4.30.


Guldhornene stjålet fra udstilling i Jelling
Guldhornene er blevet stjålet for anden gang. Denne gang fra en særudstilling på museet
Kongernes Jelling i Gormsgade i Jelling. Det drejer sig om kopier af de originale guldhorn.

Kopierne er udlånt af Nationalmuseet og udstillet i Jelling, hvorfra de blev stjålet tidligt
i morges kort før klokken 4:30, hvor alarmen gik. En stige var sat op til museets første sal,
hvor en rude var knust. Inde i selve museet var flere døre opbrudt og flere montre knust.
Udover to guldhorn har tyvene taget to ravbjørne på ca. seks cm, en halsring på ca. 25 cm
samt et par ørestikker. Altsammen i guld.
Et vidne har set en mørk bil køre fra stedet. Det drejer sig sandsynligvis om en sort
metalfarvet Volvo V40 med reg. nr. YL 59 356. Bilen blev stjålet for tre dage siden på Vejlevej
i Horsens. Den leder politiet i øjeblikket efter.
De originale guldhorn blev i øvrigt stjålet i 1802, da en forgældet guldsmed stjal dem fra
Kunstkammeret i København. De blev bagefter smeltet om til smykker og falske mønter.
Kilde : www.vlr.dk

18/09-2007.
Tyveri af guldhorn stadig uopklaret.
Politiet har endnu ikke fået et egentligt gennembrud i sagen om tyveriet af Guldhornene
fra museet i Jelling i går morges. Således er en metalsort Volvo V40, der er blevet set
nær museet, stadig efterlyst. Bilen blev senere på morgenen set i Brande, hvor vidner så
fire påfaldende nervøse mænd sidde indeni. Bilen, der er stjålet i Horsens,
har reg. nr. YL 59 356. Vicepolitiinspektør Peter Thaysen fra Vejle Politi oplyser,
at et par øreringe, som man troede var blevet stjålet sammen med guldhornene, er fundet.
Øreringene af guld lå i museets montre, som tyvene havde knust.
Til gengæld er der intet afgørende spor af de andre værdifulde stjålne ting.
Den stige, som gerningsmændene brugte under tyveriet af Guldhornene fra museet i Jelling,
havde de stjålet fra en lokal mand. Peter Thaysen vil ikke røbe den præcise adresse,
hvor stigetyveriet fandt sted - ud over at det er sket i Jelling.
"Nu starter vi det lange, seje træk og ser på alle de oplysninger,
vi har fået ind", siger Peter Thaysen:
Kilde : www.vlr.dk

19/09-2007.
Fire personer anholdt i sagen om Guldhornene.
Politiet vil formentlig kræve to eller tre personer varetægtsfængslet for tyveriet af Guldhornene.
Guldhornene og ravbjørnen blev fundet under en ransagning i Hovedgård ved Horsens, hvor der også
blev anholdt tre personer. Det drejer sig om en 25-årig mand og to kvinder på
henholdsvis 19 og 46 år. Desuden anholdt politiet en 22-årig mand i Århus.
Vicepolitiinspektør Hans Henrik Hansen siger at der dog stadig mangler en genstand fra museet:
"Halsringen er desværre ikke tilvejebragt endnu. Og der må vi sige, at vi formoder, der stadig
er en medgerningsmand på fri fod", siger Hans Henrik Hansen. Der er ikke kommet noget frem om
de anholdtes bagrund ligesom det ikke er kendt hvordan de stiller sig til sigtelserne.
National Museets direktør Carsten U. Larsen er i dag en glad og lettet mand.
"Det at få stjålet museumsgenstande er en hvilken som helst museumsmands mareridt.
Vi har fået stjålet fire genstande. Nu er de tre kommet tilbage, så vi er trekvert glade.
Men det er en stor følelse at kunne mærke en så massiv indsats fra samfundet side for at
genfinde de genstande, som vi allesammen betragter som vores fælles kulturarv",
siger Carsten U. Larsen.
Kilde : www.vlr.dk

20/09-2007.
Efterlyst bil fra guldhornssag fundet
Politiet i Vejle har nu fundet den Nissan Primera, som flere tyve brugte, da de tidligt
mandag morgen brød ind i Kongernes Jelling og blandt andet stjal kopier af guldhornene.
Bilen blev fundet i Århus og er nu bragt til tekniske undersøgelser hos politiet.
Den blev set kørende i Jelling ved knap fire-tiden mandag morgen, hvor en passager igennem
den åbne siderude holdt fast i en stige. To mænd og to kvinder blev anholdt tirsdag aften.
Blandt andre en 46-årig kvinde. På loftet i hendes hus i Hovedgård ved Horsens fandt
politiet kopierne af guldhornene og en 9.000 år gammel ravbjørn. Og politiet mener,
at der fortsat er flere gerningsmænd på fri fod. De to anholdte mænd blev sent i
aftes varetægtsfængslet, sigtet for tyveriet. Den 46-årige kvinde blev løsladt,
men hun er stadig sigtet. åØåOgså den anden anholdte kvinde er løsladt.
Guldhornene og de øvrige stjålne genstande er fundet og bliver nu undersøgt af teknikere,
inden de senest til efterårsferien vender tilbage til udstillingsbygningen i Jelling.
Kilde : www.vlr.dk

Direkte på DR 1 Kl. 12:00.

Politikommissær Klaus Arboe.

Vicepolitiinspektør Peter Thaysen.
Direkte på TVSYD Kl. 12:05.
Direkte på TVSYD Kl. 12:05.


Denne side er en del af www.112alarm.dk