Brand i Lejlighed.
Vestergade 18 i Vejle.
03/06-2025. KL. 00:28.
kl. 00:28 – Natten til tirsdag indløb der en melding om brand i en lejlighed på Vestergade i Vejle. Da brandvæsnet ankom til stedet, stod det hurtigt klart, hvor branden var opstået, da der kom røg ud af flere vinduer.
Branden viste sig at være startet i stuen, formentlig i forbindelse med noget elektronik. Heldigvis havde ilden kvalt sig selv inden brandfolkene nåede frem, men varmen havde været så intens, at termoruderne var sprængt. Det vidner om en kraftig varmeudvikling inde i lejligheden.
Vejle Brandvæsen rykkede ud med to sprøjter, en tankvogn og en indsatsleder. Politiet ankom til stedet kort tid efter, mens slukningsarbejdet allerede var godt i gang.
Der var ingen personer hjemme i lejligheden under branden, og heller ikke beboerens hund var til stede. Ambulancen og akutbilen fra Kolding blev tilkaldt som en sikkerhedsforanstaltning, men der blev ikke behov for deres assistance.
Årsagen til branden skal nu undersøges nærmere.















