Damp fra solvarmeanlæg.
Skelborgvej i Jelling.
14/08-2026. Kl. 11:34.
Fredag formiddag klokken 11:34 modtog Vejle Brandvæsen en melding om røgudvikling ved det store solvarmeanlæg
tilhørende Jelling Varmeværk, som ligger placeret nær omfartsvejen ved Mangehøje øst for Jelling.
Det var en opmærksom bilist, der fra vejen bemærkede røgen og hurtigt slog alarm via 112.
Da brandvæsnet ankom til stedet, kunne Holdlederen dog hurtigt afblæse faren.
Der var ikke tale om brand eller røg, men derimod uskadelig damp.
Varmeværket var i gang med en proces, hvor et anlæg blev tømt over i en palletank. Da solen samtidig begyndte at
skinne på solvarmeanlæg, blev væsken opvarmet i en grad, så den begyndte at dampe kraftigt – hvilket på afstand lignede røg.
Da der ingen fare var på færde, kunne mandskabet fra Vejle Brandvæsen efter omkring 10 minutter på stedet vende snuden hjemad mod stationen igen.






