Personpåkørsel.
Tirsbæk Strandvej her i Vejle.
23/02-2026. Kl. 09:03.
VEJLE: Mandag formiddag kl. 09:03 indløb der melding om en personpåkørsel på togskinnerne ved Tirsbæk Strandvej ved “Albuen Strand” i Vejle.
Ulykken medførte en større udrykning til stedet, hvilket gav trafikale udfordringer i området.
Flere udrykningskøretøjer var til stede, og der blev iværksat afspærring omkring indsatsområdet.
Ifølge Sydøstjyllands Politi blev bilister opfordret til at finde alternative ruter, da der kunne forekomme afspærring af Tirsbæk Strandvej.
Samtidig var kun ét spor farbart på grund af rednings- og politiindsatsen.
Politiet opfordrede trafikanter til at udvise hensyn og følge anvisninger på stedet.
Kl. 10:38 meldte Sydøstjyllands Politi, at arbejdet på stedet var afsluttet, og at vejen igen var fuldt åben for trafik.








