Røgudvikling fra kassevogn.
Mølholm Kirke i Vejle.
16/06-2026. Kl. 20:21.
Tirsdag aften kl. 20:21 rykkede Vejle Brandvæsen og Sydøstjyllands Politi ud til en melding om brand i et køretøj på Niels Skousvej ved Mølholm Kirke i Vejle.
Et forbipasserende par havde bemærket en kraftig, hvid røgudvikling fra en parkeret kassevogn og handlede hurtigt ved at alarmere 112.
Røgen aftog dog ligeså hurtigt, som den var opstået. Da beredskabet og politiet ankom til stedet, var der ingen synlig røg eller ild tilbage.
Brandfolkene foretog en grundig kontrol af køretøjet for at sikre, at alt var fuldstændig slukket, før de kunne returnere til stationen.
Politiet fik på stedet en snak med en ældre mand, som befandt sig omme bag i kassevognen.
Den præcise årsag til den kortvarige røgudvikling meldes der intet om, men episoden kunne hurtigt afblæses som udramatisk.






